| |
|
| Om buddhisme |
|
|
|
|
Buddha sind, NIRVANA, erkendelsen af
sindets natur, er mulig for alle
Buddha sagde: "Tro mig ikke, men vær dit eget lys" |
|
|
De fire ædle sandheder
- Der er lidelse i denne tilværelse.
Der findes en uro i sindet, hvor vi bliver trukket rundt imellem
uvidenhed, begær og vrede. Vi er forvirrede og uvidende og træffer
derfor uklare beslutninger, der leder til flere uigennemskuelige
oplevelser. Vor opvækst er præget af karma, de forudsætninger vor
gen arv og de sociale forhold giver os. I ungdommen og når vi bliver
voksne og ansvarlige begynder vi at træffe de vigtige valg for vor
fremtid. Vi tror lykken kommer fra et smukt udseende, en god
partner, et godt job, en fin bolig, et hurtigt køretøj eller
kortvarige lykketilstande og da disse er forgængelige, opstår
vilkårlig lidelse.
- Der er en grund til lidelsen.
Vi har i vor tidligere liv eller i dette liv foretaget så mange
beslutninger på et forvirret grundlag.
Vi er nu i en tilstand af uvidenhed tilsløret af utallige
forstyrrende følelser, der siden begyndelsesløs tid har bragt os,
hvor vi er i dag.
Vi lader livet køre i zig - zag og håber på at ramme rigtigt.
- Der findes en tilstand, som kan opnås i dette liv, Nirvana,
erkendelsen af sindets natur.
Sindet er åbent klart rum, frydefuldt legende og fyldt af
medfølelse på grundlag af kærlighed til alle væsener.
Sindet er som solen, dens stråler, der giver liv og varmen, der får
alt til at gro.
Ved træning kan vi lære at se havet og ikke kun de forstyrrende
bølger.
- Der findes en vej ud af lidelse, som giver varig lykke.
Der er metoder for alle væsener, således at udvikling er mulig,
hvis ønsket og viljen er der.
Da vi har forskellige udgangspunkter er der mange veje.
Det er vigtigt at optage belæringer ved at læse gode bøger, dernæst
gennemtænke disse i forhold til ens omgivelser og begynde at bruge
meditation, en regelmæssig daglig træning, hvor man forsøger at
indøve entydig koncentration og sindstræning
|
|
Livshjulet Lisvhjulet er en måde hvormed
Buddha viser vejen ud af lidelse. I centrum af hjulet symboliserer
grisen (uvidenheden), hanen (begæret) og slangen (vreden) og
sammenhængen mellem disse følelser skaber vor forvirrede tilstand.
I anden ring er nederst helvedestilstanden, åndetilstanden,
dyretilstanden og øverst gude-og halvgudetilstanden og
mennesketilstanden.
I 3. ring er de 12 led: uvidenhed, vilje, bevidsthed, navn &form, de
seks baser, kontakt, følelser, tørst, vedhængen, tilblivelse, fødsel og
alderdommens resultat døden.
Hjulet holdes sammen af uvidenheden, Mara og udenfor står Buddha og
peger på vejen mod Nirvana ved brug af Buddhas lære, Dharma, som
betyder "Som ting er"
Livshjulet symboliserer også at vor egen virkelighedsopfattelse
skifter alt efter hvilken forstyrrende følelse der virker mest, hvordan
vi har det, hvem vi sammen med, hvilket humør vi er i osv., men at der
er en vej til en anden tilstand som kan blive permanent, Nirvana.
|
|

Livshjulet |
De fire grundlæggende sandheder til daglig overvejelse
- Vi har en kostbar mulighed i dette liv, som blot skal
anvendes nu. Mange væsener lever under forhold, hvor sygdomme,
fattigdom, manglende uddannelse, ufred og politiske systemer
forhindrer frihed og åndelig udvikling. Når man er født et sted,
hvor det er muligt at få lægehjælp, arbejde, uddannelse og der er
frihed til åndelig udvikling, er det vigtigt at bruge muligheden.
- Muligheden er forgængelig og vi kender alle venner der er
døde. Det er meget let at dø og der skal ikke mange omstændigheder
til før livslyset pludselig ophører og derfor er det vigtigt at være
klar, at have forberedt sindet på at være uden legeme og dermed frit
til stede i rummet.
- Vi skaber selv vort liv, idet de mindste tanker, ord og
handlinger giver resultater.
Der findes årsag og virkning, loven om karma. Det betyder at vi selv
har skabt årsagerne til vor nuværende liv. Lige nu er vi i færd med
at skabe fremtiden.
Derfor giver Buddha 10 råd:
a) prøv at redde væseners liv,
b) prøv at være gavmild,
c) prøv at gavne med kærlighedslivet,
d) prøv at kun at fremsige sanddruelig tale,
e) prøv kun at tale når der grund til det,
f) prøv at sprede harmoni,
g) prøv at tale blidt,
h) prøv at være tilfreds,
i) prøv at have medfølelse med alle levende,
j) prøv at reflektere over Buddhas lære.
- Vi kan kun gøre meget lidt for andre, når vi er forvirrede
og skaber forurening både mentalt og fysisk.
Det eneste varige er vor sinds bevidsthed - opleveren
|
|
De seks befriende handlinger Paramitaerne
gør alle handlinger til vejen mod erkendelsen og lukker vor
forbindelse til sorg.
- Gavmildhed, hvor man ønsker at give varig lykke til alle
væsener
- Moral, hvor man handler udfra motivationen om at gavne
alle væsener,
- Tålmodighed, hvor man tåler at være modig for alle
levende væseners gavn,
- Flid, hvor man bruger al sin energi på at gavne alle
levende væsener,
- Meditation, hvor man træner entydig fordybelse for at
gavne alle levende væsener,
- Visdom, hvor man bruger erfaringer og overvejelser til at
gavne alle levende væsner.
|
|
Udvikling af visdom Der findes mange
forstyrrende følelser, enkeltvis og rene eller i blandinger, har de alle
energi og visdom i sig.
I jalousien, som kendes ved at man ønsker at holde noget for
sig selv, findes den evne der gør at man bliver i stand til at varetage
mange venskaber og når visdommen erkendes vil ønsket om at bringe lykke
til andre opstå og den ønskeopfyldende visdom fremstår.
I stoltheden, som kendes ved at man føler sig bedre end andre,
findes evnen, der gør at man lærer at se sammenhænge og påskønne andres
aktivitet og evner og når visdommen erkendes vil ønsket om at bringe
andres egenskaber til udvikling og den opvejende visdom fremstår.
I vreden, som kendes ved at man har aggressioner mod andre,
findes evnen, der gør at man lærer at granske hændelser og derved
gennembearbejde andres og egne motivationer og når visdommen erkendes
vil klarhedens rum indeholde den spejllignende visdom.
I begæret, som kendes ved søgen efter lykke og tilsidesættelse
af andres behov, findes evnen, der gør at man lærer at se igennem sorg
og tilknytning og derved indser at hændelser er enkeltstående og dele af
rummets helheden. I enkelte korte lysglimt eller pludseligt, hviler man
i nuet og den skelnende visdom fremstår.
I uvidenheden og forvirringen, som kendes ved usikkerheden og
vor manglende evne til at gennemskue vor sansers og følelsers signaler,
findes evnen til at lade vor første fingerspidsfornemmelser stå klart
frem og derved lade den tidsløse visdom komme til overfladen. Når
visdommen erkendes vil den altvidende visdom fremstå og det klare lys,
rummets visdom lyse, kærligt, frydefuldt, åbent, indbydende og
behageligt
|
Medfølelse, en aktivitet, der gavner alle levende
væsener i universet i al fremtid
- Den beroligende aktivitet, der afleder, giver tid til
forståelse og giver plads til udvikling på grundlag af en altseende
visdom.
- Den berigende aktivitet, der ved et godt eksempel viser
hvordan sager behandles, således at viden og visdom overføres på
grundlag af rummets legende visdom.
- Den æggende aktivitet, der lyser, leger og befrugter sine
omgivelser, som honningbien, der frydefuldt bringer udvikling til
sine omgivelser og bestøver livskraften.
- Den beskyttende aktivitet, der handler retfærdigt med
overblik på rette tid og sted helt uden forstyrrende vrede, men i en
klarhed i kraft af tidsløs visdom.
|
|
Nirvana, erkendelsen af sindets natur
Dette er en gradvis indsigtsopbyggelse, hvor den daglige meditation,
reflektionen over dagligdagens hændelser, en konstant udvikling, der
legende let i et behageligt tempo forøger udbyttet af evner og aktivitet
i en balance, hvor følelser, budskaber, tanker og handlinger bliver et
med rummets tidsløse visdom |
|
|
|
Tilflugt Det er en god ide at træne
tilflugten hver dag ved at fremsige tilflugtsbønnen 3 gange dagligt.
Jeg og alt levende tager tilflugt i:
- Det oplyste sind, Buddha, som et godt eksempel på én, der har
gået vejen.
- Buddhas belæringer, alt ses som en illusion, idet kun sindet har
varig natur.
- Det bedste fællesskab, de erkendte, der viser vejen.
|
|
|
|
 |